Mediation



Mediation er en konfliktløsningsmetode, hvor en uvildig konfliktmægler (mediator) assisterer parterne med at opnå en forhandlingsløsning, som er acceptabel og tilfredsstillende for alle parter.


Mediator kommer ikke med forslag til løsning eller en vurdering af det juridiske indhold i parternes konflikt, men sørger derimod for, at forhandlingerne gennemføres på en konstruktiv måde, så parterne selv kan finde frem til en løsning. Me-diation er frivillig for parterne, der til enhver tid kan forlade forhandlingerne.

 

Forhandlingerne foregår i fuld fortrolighed, hvilket er gældende for både parter og mediator.

 

Fordele ved mediation

I forhold til andre konfliktløsningsmetoder, retssagsbehandling eller lignende, er mediation først og fremmest hurtig og billig, men giver også parterne langt større indflydelse på behandlingen af konflikten, herunder især i forhold til valg af løsninger på konflikten.

 

Konfliktløsning via mediation vil også normalt give større mulighed for at opretholde eller genoptage samarbejdsrela-tioner.

 

Personer

Ved siden af sit daglige virke som advokat, har advokat Esben Bjerregård gennemført Danske Advokaters mediatoruddannelse.


 

Fra vores centrale beliggenhed i Fredericia kan vi således tilbyde at afholde mediation.

 

Kontakt advokat Esben Bjerregård

eb@fredericiaadvokaterne.dk

 


 

FREDERICIA ADVOKATERNE . Høgevej 4 . 7000 Fredericia . Telefon 7592 2800 . mail@fredericiaadvokaterne.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.